
Ikke langt fra centrum af København ligger et område med store ambitioner. Avedøre Holme, som huser 700 virksomheder og 9.000 arbejdspladser, vil være Danmarks grønneste erhvervsområde. Et nyetableret energifællesskab vil blandt andet have lov til at opføre lokale vindmøller, hvor virksomhederne kan dele ressourcer og indgå i cirkulære samarbejder.
En del af vejen dertil er at få virksomhederne til at finde fælles løsninger på tværs af CVR-numre. Det er formålet med erhvervsprogrammet Afkobling 2030, støttet af Industriens Fond, der blandt andet er med til at styrke samarbejdet mellem virksomhederne på Avedøre Holme.
Det var også omdrejningspunktet for en erhvervskonference på TEC, hvor virksomheder, eksperter på det grønne område og andre interessenter onsdag var samlet for at debattere og inspirere til, hvordan man skaber fremtidens robuste virksomheder. Connie Hedegaard modererede paneldebatten og erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard deltog på en online forbindelse fra Christiansborg.
Dagen var bygget op omkring fire arbejdsspor: energifællesskaber, cirkulær økonomi, grøn transport og AI som løftestang for mere bæredygtig forretningsudvikling. Konferencen var arrangeret af partnerskabet Avedøre Holme, TEC, Afkobling 2030 og Industriens Fond.
Ifølge Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, handler det om at samle virksomhederne, så de kan udnytte hinandens ressourcer og finde løsninger, som de ikke kan løfte hver for sig:
”Virksomhederne indser i stigende grad, at de udfordringer, de står over for omkring bæredygtighedsomstillingen, ikke kan løses alene. Der ligger en kæmpe styrke i, at virksomhederne ligger fysisk sammen herude. Det åbner umiddelbart en masse muligheder for samarbejde om energifællesskaber, udnyttelse af overskudsvarme og sammentænkning af transport, cirkulære materialesamarbejder, hvor reststrømmen fra én virksomhed kan være inputstrømmen til en anden. Det bliver bare markant nemmere, når virksomhederne allerede i udgangspunktet er samlet i en industripark,” lød det fra Thomas Hofman-Bang.
– Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.
Regler begrænser omstillingen
Men selvom virksomhederne allerede arbejder aktivt sammen om den grønne omstilling, står bureaukratiske barrierer i vejen for, at de kan føre alle ambitionerne ud i livet. Sådan lød det til konferencen fra områdets borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen (SF) fra Hvidovre Kommune.
I en debat på TEC modereret af forhenværende EU-kommissær Connie Hedegaard pegede han på, at staten ikke kan levere nok grøn strøm til virksomhederne på Avedøre Holme.
“Og når man ikke kan det, så skal man jo lade være med at bremse virksomhederne i selv at gøre noget sammen med sin lokale kommune,” sagde borgmesteren.
Han advarede om, at virksomhederne træffer store investeringsbeslutninger lige nu - og hvis de ser, at de ikke kan få nok grøn strøm på Avedøre Holme, så placerer de deres nye fabrikker, udvidelser og milliarder i udlandet eller andre steder i landet.
Ifølge ham skyldes problemet blandt andet, at Fingerplanen, som fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet, har et forbud mod tekniske anlæg såsom vindmøller.
“Vi har simpelthen brug for at få lavet et hul i Fingerplanen, så den ikke længere bremser den grønne omstilling (...) Kære Christiansborg, lad være med at bremse os,” sagde borgmesteren.
Store virksomheder holdes uden for energifællesskaber
Energifællesskabet i Avedøre Holme har allerede 22 virksomheder tilknyttet. Udfordringen er bare, at det ifølge EU-lovgivning ikke er muligt for store virksomheder at tilslutte sig energifællesskaber. Det er ifølge virksomhederne problematisk, fordi det især er de store virksomheder, der trækker meget strøm - og har behov for at finde en løsning på de lange køer på elnettet.
Det understregede virksomheden Keolis, som også deltog i paneldebatten. Keolis er en af landets førende leverandører af kollektiv trafik. Keolis alene bruger ca. 12 mio. kWh årligt på Avedøre Holme, hvilket svarer til forbruget for cirka en tredjedel af parcelhusene i hele Hvidovre Kommune, lød det fra driftsdirektør i Keolis, Manus Juhl Thomsen.
Når Keolis vinder en ny offentlig buskontrakt på elbusser, har de ifølge direktøren ca. ét år til at mobilisere, bygge ladeanlæg og indkøbe nye busser. Udfordringen er, at de aldrig ved, om de reelt kan få tilsluttet strøm nok i tide. Derfor risikerer virksomheden at købe elbusser, som ikke kan komme ud at køre.
“Det ville jo være kanonhjælp, hvis vi blot kunne sætte en vindmølle op, der stort set kunne levere størstedelen af det strømbehov,” sagde han.
Sammen med nabovirksomheden Schulstad deler virksomhederne et stykke land, som ikke bliver brugt til noget lige nu. Der mener Manus Juhl Thomsen, at en fælles vindmølle kunne generere strøm til hhv. Keolis’ busser om dagen og Schulstads lastbiler om natten.
Men som reglerne er i dag, er det ikke tilladt, at to store virksomheder danner et energifællesskab og deler strømmen – ligesom Fingerplanen forhindrer, at de kan få lov til at stille vindmøller lyder det fra direktøren.
Henrik Kastberg, formand for Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme og fjernvarmecentralen Avedøre Holme, undrer sig over forskelsbehandlingen mellem store virksomheder og SMV’er, når det kommer til deling af strøm. I paneldebatten pegede han på, at både store og små virksomheder må dele varme gennem områdets fjernvarmeselskab - og derfor kunne man ifølge ham passende lave en lignende ordning for deling af strøm.
– Anders Wolf Frisdahl Andresen (SF), borgmester i Hvidovre Kommune.
Regler begrænser omstillingen
Via en direkte videoforbindelse fra Christiansborg understregede erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (RV), at grøn strøm og elektrificering spiller en central rolle for dansk erhvervslivs konkurrencekraft. Han beskrev samtidig elektrificeringen som et sikkerhedspolitisk spørgsmål for Europa:
“Det siger sig selv, at den situation, hvor Europa har energipriser, der er betydeligt højere, end de er hos konkurrenterne i Kina og i USA, ikke er holdbar. Og den eneste vej til at ændre på det er jo en gennemgribende elektrificering af europæisk erhvervsliv, og det er en erstatning af de fossile brændsler, som EU importerer for 300 mia. euro for hvert år,” lød det fra Martin Lidegaard.
Martin Lidegaard påpegede, at der er lang tid til 2032, hvor de store statslige havvindmølleparker er klar, og at der er brug for lokale projekter på land, der har adgang til skalerbar, vedvarende energi, som er “fuldstændig afgørende for vores konkurrencekraft.”
“Jeg tror alle, herunder ministeriet selv, er klar over, at man skal have ændret nogle af de her ret stramme reguleringsværktøjer relativt hurtigt, hvis man skal nå at følge med elektrificeringspotentialet og automatiseringspotentialet her. Den bevidsthed, skal I vide, er ekstremt nærværende i hele regeringen,” lød det fra Martin Lidegaard.
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren lovede at tage de konkrete input fra Avedøre Holme med videre til regeringen, der inden længe præsenterer en samlet elektrificeringshandlingsplan for dansk erhvervsliv.
Da han blev spurgt direkte til reglerne for store virksomheders deltagelse i energifællesskaber, svarede han, at han ikke kendte den præcise baggrund for lovgivningens størrelsesafgrænsning. Derfor kunne han heller ikke give et konkret løfte om at ændre reglerne.
– Martin Lidegaard (RV), erhvervs- og konkurrencekraftsminister.

