Grid

Kritisk infrastruktur for grønne anlæg

Skærpede krav til grønne anlæg: Hvordan sikrer du din plads i værdikæden?
Hvornår
-
09:00 – 15:30
Event type
Pris
Gratis

Den grønne omstilling åbner nye forretningsmuligheder for virksomheder, der kan levere løsninger, komponenter, services og specialiseret viden til fremtidens grønne anlæg.


Men både lovgivere, investorer og de store kunder kræver, at du har styr på papirerne, sikkerheden og driften for overhovedet at komme i betragtning som leverandør.


Det kan hurtigt give administrativt bøvl og flaskehalse i hverdagen, hvis du sidder med det alene. Du behøver ikke at genopfinde den dybe tallerken – det handler om at koble viden og ressourcer på tværs af værdikæden, så du kan bruge din tid der, hvor den skaber værdi.


Derfor inviterer Afkobling 2030 i samarbejde med FORCE Technology, Erhvervshus Sydjylland og projektet "Vejen til smart, sikker og bæredygtig infrastruktur til en praksisnær dag.


Hvad får I ud af at deltage?


– Nye markedsmuligheder: Få direkte indblik i forretningsmulighederne inden for PtX, CCUS og pyrolyse.

– Krav til leverandører: Få en klar forståelse af, hvad der kræves af dig som leverandør i værdikæden for grønne anlæg.

– Styr på reglerne: Bliv klogere på standarder, dokumentation, cybersikkerhed og compliance.

– Samarbejde med relevante aktører: Skab kontakt til vigtige spillere fra industrien, erhvervsfremme og videnmiljøer.

– Bring dine barrierer i spil: Få mulighed for at tage dine egne behov, cases og udfordringer med videre i labs, rådgivningsforløb eller partnerskaber.


Hvem er det for?


Målrettet dig, der arbejder i en SMV, en mindre produktionsvirksomhed eller som underleverandør, rådgiver eller teknologipartner, og som vil gøre de grønne krav til en konkurrencefordel.


Program:


9.00: Ankomst, registrering og morgenkaffe


9.30: Velkomst og introduktion

Introduktion til dagens formål, partnerskabet bag eventet og Afkobling2030 som samlende platform for grøn værdiskabelse, koordinering og konkrete næste skridt.


9.45:PtX: projektpipeline, det tyske marked og nye forretningsmuligheder

Aktuelt overblik over status for PtX-anlæg og -projekter i Danmark, herunder projektpipeline, udvidelsesplaner, bookingforpligtelser og afsætningsmuligheder på det tyske marked.


10.15: Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre

Maskinmesteruddannelsen og maskinmestres kompetencer i den grønne omstilling – med fokus på praksisnære kompetencer, drift og implementering.


10.45: Brintinfrastruktur i praksis – fra “hydrogen ready” til dokumenteret sikker drift

Hvordan test, validering og risikobaseret dokumentation kan skabe beslutningsgrundlag for materialevalg, komponentkvalificering og sikker drift i brintinfrastruktur.


11.30: CCUS: materialer, CO₂-transport, lagring og teknologiske udviklingsbehov

Fagligt perspektiv på materialevalg, test, dokumentation og teknologiske krav i forbindelse med CO₂-transport, lagring og sikker infrastruktur.


12.00: Frokost og netværk


12.45: Cybersikkerhed, NIS2, CRA, standarder og compliance

Indblik i centrale krav og risikoområder for virksomheder, der leverer løsninger, komponenter eller services til kritisk infrastruktur og grønne anlæg.


13.45: Grøn omstilling og den virkelige verden

Fra oliebranchens rådgiver til PtX-rådgiver: X-to-Power, alternativ energilagring, CCUS, sektorkobling og de praktiske udfordringer ved at omsætte grønne anlæg fra idé til udførelse.


13.55: Pause


14.10: Dialog: Fra indsigt til konkrete muligheder

Dialog om, hvor virksomheder kan spille ind i værdikæden, hvilke behov og barrierer der skal adresseres, og hvilke cases der kan bringes videre. Dialogen understøttes af en QR-baseret behovsafdækning.


14.55: Målrettede labs og videre forløb

Opsamling på mulige temaer, finansieringsspor, virksomhedscases og næste skridt mod labs, rådgivning, pilotforløb og partnerskaber.


15.20: Afrunding og næste skridt

Fælles opsamling, invitation til opfølgende labs, rådgivning og partnerskaber samt information om finansieringsmuligheder og videre kontakt.

Tilmelding
Vil du vide mere?
Send 
Friedericke Bruhn
 en mail
Friedericke Bruhn
Fag- og labansvarlig

Flere events

No items found.