Folkemødet: Kan bæredygtig vækst lade sig gøre?
Debatten om grøn omstilling og økonomisk vækst deler i den grad lejrene. For kan begge dele lade sig gøre på samme tid?
Kan vi producere og drive virksomheder uden at smadre klimaet? Bør vi stoppe med at vækste med det samme, hvis vi skal nå vores klimamål? Eller bør jobskabelse, vækst og konkurrenceevne gå forud for grøn omstilling – eller er det to sider af samme sag?
Kom til årets grønne debat, hvor vi kommer rundt om det hele og inviterer dig til at give dit besyv med. Debatten tager afsæt i projektet Afkobling 2030, som DDC er partner på, hvor vi sammen med danske virksomheder vil finde nye skalerbare løsninger, der skal sikre en mere bæredygtig, dansk produktion.
Paneldeltagere:
- Hanne Harmsen, Prodekan for grøn omstilling, CBS
- Anders Ziegler Kusk, Programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond
- Steffen Frølund, Klima- og energiordfører, Liberal Alliance
- Theresa Scavenius, Forsker, ph.d, løsgænger, tidl. klimaordfører for alternativet, MF
Moderator:
- Katrine Hertz Mortensen, Kommunikationsdirektør, REKOM Group
Find eventet på Folkemødets hjemmeside her.