Lab: Data og digitalisering
Hvad tilbyder vi i labbet?
I lab for data og digitalisering vil I få indsigt i, hvordan I bedst kan arbejde datadrevet i jeres virksomhed og udnytte de mange potentialer, der ligger i digitale teknologier til at nå endnu længere med jeres bæredygtige omstilling. I får hjælp til at danne overblik over bæredygtighedsrelaterede muligheder og udfordringer i forretningen, som kan adresseres med data- og digitaliseringstiltag. Det gavner både miljøet og konkurrenceevnen.
I lærer at arbejde datadrevet og udnytte de mange potentialer, der ligge i digitale teknologier til at nå endnu længere med jeres bæredygtige omstilling.
Vi hjælper jer med at skabe nye forretningsmuligheder og giver jer viden om, hvordan I leder en strategisk digital transformationsproces, der skaber engagement og involvering af kunder, medarbejdere og værdikæde.
Hvad får I ud af at deltage?
1. Den nyeste viden og værktøjer til at bruge data og digitalisering som strategisk løftestang, med buy-in fra kunder, medarbejdere og værdikæde
2. Kompetencer til at udnytte potentialerne i digitale teknologier til at fremme jeres bæredygtige omstilling og udvikling af nye forretningsmuligheder
3. Et guidet forløb; fra overblik over datakilder og muligheder til konkret implementeringsplan
4. Individuel rådgivning og tæt samarbejde om et selvvalgt tiltag i forretningen med nogle af landets førende eksperter inden for digital innovation, bæredygtig ledelse og transformation
5. Mulighed for efterfølgende ressourcer til at komme i mål med fx udviklingen af et konkret digitalt værktøj.
Hvor og hvornår?
Lab-forløbet strækker sig over fire moduler fordelt ud på fire hele dage over ca. 3-4 måneder.
Hvert modul består af en videns- og en øvelsesdel. Vidensdelen præsenterer jer for den allernyeste viden på området. Øvelsesdelen består af virksomhedsnære øvelser, der hjælper jer med at udvikle og konkretisere idéer og koncepter, hvor viden oversættes til praksis specifikt tilpasset jeres virksomheds behov.
I får mulighed for at sparre med nogle af landets bedste eksperter på området og mulighed for dialog om jeres konkrete udfordringer og ønsker.
Alle lab-aktiviteter finder sted hos vores samarbejdspartnere i Trekantsområdet.
Hvem er ansvarlige for labbet?
Labbet er en del af Afkobling 2030, som drives i samarbejde mellem Alexandra Instituttet, FORCE Technology, Trekantområdet, Teknologisk Institut og DDC - Danish Design Center.
Alexandra Instituttet står for faciliteringen af dette lab med Trine Plambech som overordnet lab-ansvarlig.
Øvrige videnspartnere på dette lab er FORCE Technology.
For mere information om selve lab-forløbet, kontakt: Trine Plambech, Director of Digital Sustainability ved Alexandra Instituttet, på: trine.plambech@alexandra.dk
De specifikke datoer er:
22.1
19.2
26.3
30.4
Download mere information om labbet her.
Flere events
Lab: Bæredygtig strategi og ledelse
Brug for at booste jeres evner til at lede bæredygtige transformationsprocesser?
Se eventet ->Lab: Cirkulære forretningsmodeller og produktdesign
Mangler I de rette kompetencer til at udvikle cirkulære løsninger?
Se eventet ->Lab: Skab konkrete organisationsforandringer gennem design
Brug for hjælp til at skabe konkrete og bæredygtighedsfremmende organisationsforandringer?
Se eventet ->